Opstilling med kontrollinjer: Sådan gør du

Demo af opstilling med kontrollinjer

Formålet med opstilling med kontrollinjer

Nogle gange er det ikke praktisk at referere til kontrolpunkter, fordi landmåleren eller hovedentreprenøren ikke har etableret kontrolpunkter til opstilling. I stedet forventes det, som det er almindeligt på de fleste byggepladser, at kontrollinjer, f.eks. markerede gitterlinjer på jorden, bruges som målereferencer. Det er her, opstilling med kontrollinjer i stedet for opstilling med kontrolpunkter er mest praktisk.

Derudover kan det nogle gange være en fordel at bruge kontrollinjer i stedet for kontrolpunkter som reference til opstilling, fordi alle underentreprenører på en byggeplads “trækker” eller bruger de samme linjer til deres afsætning. 

Anvendelsen er op til dig, men da dette kan være en nyttig løsning til opstilling i bestemte situationer, er den tilgængelig i HCL-softwaren.

Husk, at opstilling med kontrollinjer kræver, at du arbejder med en CAD-fil eller linjer i dit projekt, da totalstationen vil positionere sig selv i dit digitale design til dine måleopgaver.

Hvis du er usikker på, om opstilling med kontrollinjer eller kontrolpunkter er bedst i din situation, kan du overveje at prøve opstilling med kontrolpunkter først, da det er den mest almindelige og typisk anses for at være den mest nøjagtige løsning.

Sådan gør du, trin 1: Åbn opstilling med kontrollinjer

Åbn blot programmet Opstilling med kontrollinjer fra startskærmen for at begynde opstillingsprocessen.

Bemærk, at softwaren advarer dig om, at eftersom du ikke opstiller på kontrolpunkter, afhænger din afsætningsnøjagtighed nu fuldstændigt af nøjagtigheden af de linjer, du skal opstille på. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan totalstationen estimerer sin position.

Sådan gør du, trin 2: Vælg din første kontrollinje, og mål

Find den kontrollinje i din CAD-fil, som du vil bruge som din første referencelinje, som i eksemplet nedenfor:

Find nu et sted et vilkårligt sted langs linjen, og gør dig klar til at måle. Når du er sikker på, at du er klar til at måle et sted på linjen (og har sikret, at det korrekte mål/prisme er valgt), skal du trykke på den røde måleknap.

Når du er færdig, skal du gå videre til et andet sted på linjen, mens du gør dig klar til at måle et andet punkt på linjen. Det er bedst at finde et andet punkt så langt nede ad linjen som muligt, hvor der stadig er sigtelinje til totalstationen, og som samtidig er et sted, hvor du er sikker på, at punktet ligger nøjagtigt på den linje, du måler.

Husk, at din afsætningsnøjagtighed helt afhænger af nøjagtigheden af de målinger, du foretager på disse linjer. Det er en fordel at give totalstationen et langt stykke af denne kontrollinje at arbejde med, men kun hvis du ved, at du kan måle linjens positioner nøjagtigt. Jo længere afstand du måler langs linjen mellem disse to punkter, desto større afsætningsområde kan du arbejde sikkert i, så længe du er sikker på dine linjemålinger.

Når du har fundet et andet sted på linjen, skal du følge instruktionen på controlleren og måle:

Sådan gør du, trin 3: Vælg din anden kontrollinje, og mål

Find den anden kontrollinje, du vil bruge til opsætning af stationen. Vigtigt: Denne linje skal krydse den første kontrollinje, du valgte. Hvis den ikke gør det, fungerer opstillingsprocessen ikke. I mit eksempel valgte jeg en kontrollinje, der krydsede den første i en vinkel på 90°. Følg instruktionen, og mål det første punkt langs denne kontrollinje på et sted efter eget valg.

Følg instruktionerne igen, og mål det andet punkt langs denne kontrollinje. Følg samme råd som i trin 2, nemlig at måle så langt nede ad linjen som muligt på et sted, som du er sikker på vil være nøjagtigt. Når du er færdig med dette trin, bør du kunne se 4 punkter under målinger i højre side. Her vises den vinkel, som totalstationen drejede (HA og VA), samt afstanden fra enheden, hvor punkterne blev målt (SD).

Hvis din opsætning af stationen var dårlig (enten ikke tilstrækkeligt nøjagtig, eller fordi de valgte linjer ikke krydser hinanden), advarer totalstationen dig om, at du ikke kan fuldføre opstillingsprocessen, og at du skal prøve igen med et andet valg.

Sådan gør du, trin 4: Vælg din stationsposition

Hvis du har gennemført de 4 påkrævede målinger af dine 2 linjer, er det nu tid til at angive, hvor din totalstation er placeret. Selvom du måske ved, hvor den er placeret i forhold til dine linjer, gør totalstationen ikke. Det eneste, den ved, er, at den har målt 2 linjer, og at den teknisk set kan befinde sig på en af to positioner i dit projekt.

På skærmbilledet nedenfor ved jeg, at positionen i forhold til de linjer, hvor jeg målte mine linjer, er positionen “S1”, som er den, jeg vil klikke på:

Efter klik vises en illustration af, hvad afstandene til de målte linjer var:

Softwaren viser så mange illustrationer som nødvendigt for at sikre, at du opnår en nøjagtig opstilling, og at du er bekendt med hvert trin, du gennemfører undervejs.

Når funktionen er aktiveret, kan du også se en grøn cirkel, der repræsenterer det anbefalede afsætningsområde, som ligger inden for de toleranceindstillinger, du har fastlagt.

Som eksempel viser billedet nedenfor, at brugeren vælger 8 mm som afsætningstolerance, og at softwaren angiver det afsætningsområde, hvor denne tolerance kan opretholdes ud fra de foretagne linjemålinger:

Sådan gør du, trin 5: Kontrollér dine opstillingsfejl

Ud over denne visuelle visning angiver “værdierne” for dine målte punkter potentielle unøjagtigheder i dine målinger, som på skærmbilledet nedenfor:

Bemærk, at der ikke ses nogen unøjagtigheder i mine målinger før “Line2Pt2” – her vises en nordlig afvigelse på 7 mm fra det sted, hvor punktet skulle have været, hvis jeg havde været nøjagtig i forhold til den måde, linjerne var designet på.

Forståelse af unøjagtigheder ved opstilling

Det er vigtigt at bemærke, at softwaren kun beregner unøjagtighederne for dine linjer ved det sidste målte punkt. I praksis betyder det, at softwaren ved beregningen af denne opstilling “antager”, at linje 1 er målt helt nøjagtigt i forhold til designet, og at det første punkt på din anden linje også er målt helt nøjagtigt i forhold til designet. Hvis der overhovedet er unøjagtigheder blandt punkterne, vil de på en eller anden måde blive vist ved det sidste målte punkt.

Sagt på en anden måde:

1. De første to målte punkter på din første linje etablerer din “referencelinje” – og den anses i beregningsmæssig henseende for at være nøjagtig i forhold til designet ud fra den måde, du målte den på.
2. Når det første punkt på den anden linje måles, fastlægger softwaren straks, hvor den anden linje er placeret i rummet, og visualiserer nøjagtigt, hvordan denne linje ville krydse den første linje i den vinkel, som den designede fil angiver.
3. Når du måler det sidste punkt (det andet punkt på linje 2), siger totalstationen i praksis: “Hvis vi antager, at de første 3 punkter blev målt perfekt, har denne linje ved det punkt, du netop målte, en bestemt afvigelse fra designet.”

De tre ovenstående udsagn er grunden til, at brug af kontrolpunkter under opstilling anses for at være mere nøjagtigt, da kontrolpunkter har fastlagte koordinater og kan kontrolleres mod hinanden med hensyn til deres relative positioner og afstande fra hinanden og fra totalstationen, når de måles. Eventuelle fejl i disse målinger minimeres og fordeles på alt, der måles. Dette kaldes nogle gange “redundans” af landmålere.

Ved opstilling med kontrollinjer findes denne “redundans” ikke: Stationen antager, at de første tre punkter er nøjagtige i forhold til designet, og positionerer sig derefter. Det fjerde målte punkt antyder, at der er en fejl blandt kontrollinjerne, men det er op til slutbrugeren, hvordan dette skal fejlsøges eller afhjælpes. Nøjagtig afsætning er bestemt mulig med opstilling med kontrollinjer, men det er afgørende at forstå, hvordan opstillingsprocessen fungerer, og hvad dataene forklarer under processen, for at bevare nøjagtigheden.

Nederst i denne artikel kan du se flere eksempler på, hvordan opstillingsnøjagtigheden fortolkes. Kort sagt skal du huske, at nøjagtigheden af din afsætning afhænger af nøjagtigheden af din opstilling – find de bedste praktiske målepositioner på dine linjer. Optimer det afsætningsområde, du vil arbejde i, men minimer også opstillingsfejlene til en tolerance efter eget valg. Det kan betyde, at du vælger at afsætte i et mindre område end ønsket for at beskytte afsætningens integritet.

Så hvordan fejlsøger du de potentielle unøjagtigheder?

Der er flere måder at kontrollere nøjagtigheden af kontrolpunkter og -linjer på – se denne artikel for en grundig oversigt.

Som en grundlæggende fejlfindingsmulighed kan du blot bruge funktionerne til koordinatgeometri (COGO) på tabletten til at kontrollere målingerne af dine objekter i den digitale fil og bruge programmet manglende linje til at kontrollere målinger. Dette kan du gøre uden at være opstillet.

COGO-programmer:

Programmet Manglende linje:

Sådan gør du, trin 6: Indstil stationshøjden (hvis nødvendigt)

Hvis du arbejder med højder, skal du indstille en stationshøjde. Se denne artikel for at få mere hjælp til, hvordan du indstiller en stationshøjde. Du skal blot trykke på knappen “indstil stationshøjde” i højre side under fanen “Oversigt”, hvorefter du bliver guidet gennem processen.

Hvis du ikke arbejder med højder, skal du blot gå til indstillingsgearet øverst og slå højder fra (eller til, hvis det er nødvendigt). Når højder er slået fra, vises trinnet med stationshøjde heller ikke.

Bemærk, at hvis du indstiller en stationshøjde under denne proces, kan du altid gå tilbage og justere den senere, hvis du har lavet en fejl. Det kan du gøre under opstillingsprocessen eller ved at gå til knappen til redigering af stationshøjden fra startskærmen, når du har gennemført din opstilling. Se skærmbillederne nedenfor:

Sådan gør du, trin 7: Overvej “Forskyd station”

Som beskrevet i denne artikel kan det være nyttigt at forskyde stationens koordinatposition. Denne mulighed er kun tilgængelig ved opstilling med kontrollinjer og kan bruges, når du er klar over, hvor fejlene i dine kontrollinjer er. Forskyd station giver dig mulighed for at flytte de beregnede totalstationskoordinater efter opstillingen for forhåbentlig at afhjælpe de fejl, du opdager mellem de designede kontrollinjer og det, der blev målt på stedet.

Se artiklen om Forskyd station for flere oplysninger.

Sådan gør du, trin 8: Start dine måleprogrammer

Din station har nu en koordinatposition i din CAD-fil, og du kan fortsætte med dine måleprogrammer.

Hurtigt nyttigt tip:

Nogle gange foretrækker du måske at opstille på kontrolpunkter, men uanset hvad du gør, ser kontrolpunkterne ikke ud til at være nøjagtige. En mulighed som fejlfindingsmetode er midlertidigt at opstille baseret på kontrollinjer for at se, om det kan hjælpe dig med at identificere kontrolpunkter, der muligvis er placeret forkert. Selvom du måske foretrækker ikke at udføre afsætning eller officielle måleprogrammer efter en opstilling med kontrollinjer, kan det være en god måde at undersøge potentielle problemer, der bør gøres opmærksom på.

Eksempler på opstillingsfejl som hjælp til forståelse:

Husk, at kun det sidste punkt i processen med opstilling med kontrollinjer viser eventuelle fejl i processen. Nedenfor ses eksempler på, hvad denne fejl udtrykker.

Bemærk: Selvom softwaren kun placerer fejlen på det sidste punkt i denne opstillingsproces, er det sandsynligt, at fejlene stammer fra et hvilket som helst punkt i opstillingsprocessen. Dette skal undersøges og fejlfindes af slutbrugeren.

Line2Pt2 dN = 7 mm:

En visning af, hvordan totalstationen beregnede dette:

De lilla punkter (punkt 1 og 2 fra linje 1) anses for at være nøjagtige og fungerer som reference. Punkt 3 (blåt) fastlægger, hvor den anden linje bør være i rummet, og anses for at være nøjagtigt dér, hvor det er målt. Punkt 4 er det sidste målte punkt fra den anden linje med en nordlig afvigelse på 7 mm fra det røde X, hvor linjen skulle have været.

L2Pt2 dE = -7 mm:

En visning af, hvordan totalstationen beregnede dette:

De lilla punkter (punkt 1 og 2 fra linje 1) anses for at være nøjagtige og fungerer som reference. Punkt 3 (blåt) fastlægger, hvor den anden linje bør være i rummet, og anses for at være nøjagtigt dér, hvor det er målt. Punkt 4 er det sidste målte punkt fra den anden linje med en vestlig afvigelse på 7 mm fra det røde X, hvor linjen skulle have været.

L2Pt2 dN = 4 mm, dE = -4 mm

En visning af, hvordan totalstationen beregnede dette:

De lilla punkter (punkt 1 og 2 fra linje 1) anses for at være nøjagtige og fungerer som reference. Punkt 3 (blåt) fastlægger, hvor den anden linje bør være i rummet, og anses for at være nøjagtigt dér, hvor det er målt. Punkt 4 er det sidste målte punkt fra den anden linje med en nordlig afvigelse på 4 mm (højere end det sted, hvor den designede linje skulle være) og en vestlig afvigelse på 4 mm (længere til venstre end det sted, hvor den designede linje skulle være).

Afsluttende bemærkning:

Afvigelserne fra det sidste punkt skyldes sandsynligvis en kombination af fejl blandt alle målingerne. I forbindelse med dette opstillingsprogram vises fejlen dog kun ved det sidste punkt. Nu hvor du forhåbentlig forstår, hvordan totalstationen fortolker denne fejl, kan du beslutte, hvordan du vil fortsætte med dine programmer.